Vesthimmerlands kommune er ved at sætte betalingsstandere op til strøm på havnen og ligesom de kommer frem skal man oprette en konto hos tallyweb, og kontakte Hanne Christoffersen på telefon 99667359-21159604 for at få den aktiveret. Det er aftalt at man som fastligger får et normalt årsforbrug af strøm indeholdt i lejen af bådpladsen, hvorefter man selv skal betale.
Man kan selv følge med i udbredelsen af de nye standere og når de er kommet på den bro man ligger på gør man følgende:
Man går ind på www.tallyweb.dk/loegstoer/home
Når du står på forsiden som er havnens side til gæster, står der “log ind” i øverste højre hjørne og den trykkes på.
Dernæst udfylder man oplysningerne og opretter konto, husk dit kodeord.
Så giver du Hanne besked når du er oprettet og fortæller hende hvilken plads du ligger på, så vil hun sende dig en kode til strøm via sms på det telefonnummer du har oprettet.
Den kode du får, taster du ind i den elstander du vil bruge, så blinker de ledige stik og du vælger det stik som du vil tage strøm af, hvorefter du sætter strømstikket i og du vil nu have strøm.
Vær opmærksom på at koden er personlig og kun indeholder en vis mængde strøm til brug i perioden 15 april-15 november, inden man skal betale for yderligere strøm.
Seneste kommentarer